«KRIGSKUNST»
EU stemmer for at opstille nye amerianske missiler i Europa
Af Manlio Dinucci
Nær FN’s glaspalads i New York er der en metalskulptur kaldet ”Good Defeats Evil” (”Det gode nedkæmper det onde”), som viser Sankt Jørgen gennembore en drage med sin lanse. Den blev doneret af USSR i 1990 for at fejre INF traktaten, som blev indgået med USA i 1987 og forbød landbaserede kort- og mellemdistance atommissiler (med en rækkevidde på mellem 500 og 5000 km). Symbolsk er dragens krop lavet af dele fra amerikanske Pershing-2 ballistiske missiler (oprindeligt placeret i Vesttyskland) og sovjetiske SS-20 missiler (oprindeligt placeret i USSR).
Men atomdragen, som på skulpturen vises som døende, bliver ny genfødt. Takket være Italien og andre lande i den europæiske union, som ved FN’s generalforsamling stemte imod den resolution, som blev præsenteret af Rusland, om ”Bevarelse og Implementering af INF traktaten”, og som blev nedstemt med 46 imod, 43 for og 78 undladelser.
Den europæiske union – hvor 21 ud af dens 27 medlemslande er medlem af NATO (inkl. England, som i øjeblikket er ved at forlade EU) – har således enigt tilsluttet sig NATO’s holdning, som til gengæld enigt har tilsluttet sig USA’s holdning.
Først Obama administrationen, siden Trump administrationen, har beskyldt Rusland, uden nogen beviser, for at eksperimentere med et missil tilhørende den forbudte kategori og har bekendtgjort deres intention om at trække sig ud af INF traktaten. Samtidig har de indledt et program, der tager sigte på at forny opstilling af atommissiler i Europa som værn mod Rusland, mens andre missiler også vil blive placeret i den asiatiske stillehavsregion pegende mod Kina.
Den russiske repræsentant i FN har advaret om, at ”dette udgør begyndelsen på et regulært våbenkapløb”. Med andre ord advarede han om, at hvis USA endnu engang ville opstille atommissiler i Europa, der peger mod Rusland (som Cruise missilerne placeret i Comiso i 1980’erne gjorde), ville Rusland endnu engang opstille, på deres eget territorium, lignende våben, som peger mod mål i Europa (men som ikke ville kunne nå USA).
Uden at tage hensyn til alt dette, beskyldte EU’s repræsentanter i FN Rusland for at sabotere INF traktaten og bekendtgjorde oppositionens stemme afgivet af alle unionens lande, fordi ”resolutionen præsenteret af Rusland undgår spørgsmålet, der er til debat”. I bund og grund har den europæiske union derfor givet grønt lys til den mulige opstilling af nye amerikanske missiler i Europa, inkl. Italien.
I et spørgsmål af denne vigtighed har Conte regeringen, ligesom dens forgængere, opgivet udøvelsen af national suverænitet og har tilsluttet sig EU, som til gengæld har tilsluttet sig NATO’s holdning, under amerikansk kommando. Og på hele den politiske scene er ikke en eneste stemme blevet hævet for at kræve, at det burde være parlamentet, som beslutter, hvordan der skal stemmes i FN. Og på lignende vis er ingen stemme blevet hævet i parlamentet for at kræve, at Italien overholder Ikke-spredningstraktaten, som kræver, at USA skal trække deres B61 atombomber tilbage fra vores nationale territorium og også skal afholde sig fra at opstille missiler her og fra første halvdel af 2020 de nye og endnu farligere B61-12’ere.
Så dette er en ny overtrædelse af det fundamentale konstitutionelle princip om, at ”suverænitet tilhører folket”. Og eftersom det politiske medie apparat svøber italienere i uvidenhed om disse spørgsmål af vital vigtighed, er det også en overtrædelse af vores ret til informationer, ikke kun med hensyn til informationsfrihed, men også om retten til at blive informeret.
Vi må gøre dette nu, ellers vil det i morgen være for sent at tage en beslutning – et mellemdistance ballistisk missil kan nå og ødelægge dets mål med dets atomsprænghoved inden for mellem 6 og 11 minutter.
il manifesto, (italiensk avis) 8. januar 2018
Oversættelse: M. V.
NO WAR NO NATO
(NEJ TIL KRIG, NEJ TIL NATO)
video
Manlio Dinucci
Geograf og geopolitisk forsker. Hans seneste bøger er: Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018.